Thailandsk suppe med tigerrejer
2017-08-23- Køkkentype:Thailand
- Ret:Hovedret
- Sværhedsgrad:Let
- Føj til favoritter
- Til: 4 personer
- Tilberedningstid: 15m
Thailandsk mad er kendt for en lang række positive ting: Det er velsmagende, det er sundt, det er let og hurtigt at tilberede og det er i stand til at varme langt ind i krop og sjæl!
Denne opskrift på thailandsk suppe med rejer er ligesom så meget andet mad fra det thailandske køkken smagt til med chili. Det er op til en selv, hvor meget chili man ønsker at tilsætte. Personligt foretrækker jeg, at suppen kun har et strejf af chili i smagen, men jeg er også en tøsedreng, når det kommer til stærk mad!
Ingredienser
- 200 g Rå tigerrejer
- 200 g Champignon
- 5 Forårsløg (i skiver)
- 3 fed Hvidløg (finthakket)
- 2 Citrongræs stængler (i tynde skiver)
- 2 spsk Ingefær (hakket)
- 1 l Fiskebouillon
- 1 tsk Olie
- 1 drys Frisk chili (efter smag)
- 1 hndf Frisk koriander (hakket)
Fremgangsmåde
Trin 1
Varm en pande godt op og tilsæt champignonerne. Lad dem stege et par minutter og fjern dem derefter fra panden.
Trin 2
Steg tigerrejerne i lidt olie i en gryde til de er lyserøde. Lad dem køle af på en tallerken og kom lidt mere olie i den samme gryde.
Trin 3
Svits forårsløg, hvidløg, citrongræs, ingefær og chili under omrøring. Efter et par minutter tilsættes bouillon og champignoner.
Trin 4
Lad suppen simre i cirka fem minutter. I mellemtiden kan du med fordel pille rejerne. Tilsæt rejerne og frisk koriander umiddelbart før servering.
Få tempura rejer leveret til døren fra Kystfisken.dk – klik her.
Bedømmelse
(4.5 / 5)
2 har bedømt denne opskrift