Glutenfri chokoladekage

2017-11-09

Glutenfri kage behøver ikke at være kedelig!

Denne lækre chokoladekage er uden gluten og mel, og den smager dejligt.

Kagen er let at lave, svampet på den lækre måde og gør sig godt til eftermiddagskaffen.

Prøv denne opskrift, hvor du kan variere den glutenfri kage efter smag og behag. Tilsæt f.eks. bær eller hakkede nødder for at lave din egen personlige variant.

Ingredienser

400 g Chokolade (mørk og glutenfri)
2 dl Brun farin
1 dl Sukker
1 dl Kaffe (varm)
200 g Blødt smør
2 spsk Kakaopulver
6 Æg
1 spsk Vaniljepulver

Fremgangsmåde

1. Forvarm din ovn på 180 gr. varmluft.

2. Smør en springform på ca. 20 cm. med fedtstof.

3. Hak chokoladen groft.

4. Blend hakket chokolade, sukker og brun farin sammen til konsistensen er som sand.

5. Hæld varm kaffe i blenderen og blend videre til chokoladen er smeltet.

6. Tilsæt smør og kakaopulver i blenderen og blend massen sammen.

7. Hæld massen ud i en skål og tilsæt æg og vaniljesukker deri.

8. Pisk massen sammen med en elpisker til den er jævn.

9. Vend blandingen ud i bageformen.

10. Bag kagen ved 180 gr. midt i ovnen i 60 min.

11. Kagen er færdig, når du kan stikke i kagen med en gaffel, og der ikke sidder dejrester på den, når den trækkes op.

12. Lad den glutenfri kage afkøle på en bagerist.

13. Stil herefter kagen på køl til den har nået stuetemperatur.

14. Server kagen med noget koldt, f.eks. is eller creme fraiche.

Noter

Du kan evt. tilføje hakkede nødder eller bær i dejen for at give den glutenfri chokoladekage et personligt twist.

Den varme kaffe kan erstattes med varmt vand.

Opskriftstype:
Bedømmelse

(4.8 / 5)

4.8 5 4
Bedøm denne opskrift

4 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Verdens bedste chokoladekage

  • Mississippi Mud Pie

  • Chokoladekage med kærnemælk

Kommentarer (2)

  1. skrevet af Marianne Bergman d. 7. september 2022

    Hejsa. Den ser lækker ud din glutenfri chokoladekage, må prøves.
    Kan du sige ca hvor mange personer den portion er til
    Kh
    Marianne

      Svar
  2. skrevet af Bo d. 7. september 2022

    Hej Marianne,
    Det kommer an på, hvor meget kage I spiser 🙂 Men der er nok til 10-12 personer vil jeg skyde på, afhængig af, hvor store stykker I tager.
    Mvh Bo

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *