Berenjenas Rellenas – ”Fyldt aubergine”

2017-11-06

Berenjenas Rellenas – ”Fyldt aubergine” er en traditionel spansk hverdagstapas. Fyldte auberginer ses med mange forskellige slags fyld. Retten kan anvendes både som forret og som en del af et større tapasmåltid.

Den grundlæggende opskrift er vegetarisk, men det vil bestemt ikke skade at tilføje lidt finthakket Serrano skinke eller almindelig kogt skinke, ligesom lidt revet Manchego også vil gå godt i denne ret.

Ingredienser

2 Auberginer
8 Tomater
2 Løg (finthakket)
4 fed Hvidløg (finthakket)
1⁄2 dl Mandler (malet/blendet til mel)
2 Laurbærblade
2 spsk Bredbladet persille (finthakket)
2 spsk Olivenolie
1 spsk Citronsaft
1 drys Salt og peber (efter smag)
100 g Revet Manchego ost (valgfrit)
50 g Finthakket Serrano skinke (valgfrit)

Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen til 190 °C.

2. Rens og fjern stilken fra auberginerne. Læg auberginerne i et ovnfast fad og bag dem i ca. 8 minutter på hver side. Fjern dem fra ovnen og skær auberginerne i halve på langs.

3. Fjern indmaden i auberginehalvdelene så der er ca. 1 cm indmad samt skal tilbage. Gem indmad og skaller.

4. Opvarm olivenolien i en pande ved medium varme. Tilsæt løg og hvidløg og steg til løgene er gennemsigtige. Tilsæt finthakkede tomater, citronsaft, aubergine indmad og Serrano skinke (valgfrit). Rør og steg ved medium-lav varme i ca. 5 minutter.

5. Tilsæt mandel og Manchego ost (valgfrit).

6. smag til med salt, friskkværnet peber og evt. krydderurter efter egen smag.

7. Fyld skallerne med blandingen og sæt dem tilbage i ovnen i ca. 12 minutter.

Bedømmelse

(3 / 5)

3 5 2
Bedøm denne opskrift

2 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • “Frixuelos” – Spanske pandekager

  • Tortilla – ”Spansk omelet”

  • Tomatos Rellenos – ”fyldte tomater”

  • Pollo al Ajillo – ”Kylling og hvidløg”

  • Pimientos Rellenos con Queso

Kommentar (1)

  1. skrevet af Jan Hvitved d. 10. november 2018

    Fyldet smager rigtig godt, men aubergineskallen kan man ikke bide over. Mon ikke den skal forbages det dobbelte af den angivne tid?
    Mvh

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *