Suppekur på 7 dage
Dette er anden del i artikelserien om slankekur baseret på suppe. Det anbefales at starte med at læse artiklen Suppekuren.
Denne diæt bør kun følges 7 dage ad gangen med mindst to uger i mellem. For et varigt og stabilt vægttab anbefales det at kombinere kuren med en generel kost- og livsstilsomlægning.
Se opskrift på den suppe der bruges under suppekuren: Kålsuppe.
Dag 1
Frugt: Spis alt det frugt du ønsker (undtagen bananer). Spis kun suppe og frugt den første dag. Du må kun drikke usødet te, usødet tranebærjuice og vand.
Dag 2
Grøntsager: Spis alle de grøntsager du har lyst til sammen med din suppe. Du vælger selv om de er rå eller kogte. Prøv at holde dig til grønne bladgrøntsager og undgå bønner, ærter og majs. Til aftensmad må du belønne dig selv med en stor bagt kartoffel med smør. Spis ikke frugt i dag.
Dag 3
Bland dag 1 og 2, dvs. spis så meget suppe, frugt og grønt du har lyst til, men ingen bagt kartoffel!
Dag 4
Bananer og skummetmælk. I dag må du spise helt op til otte bananer og drikke så meget skummetmælk, du ønsker. Husk du stadig må spise alt det kålsuppe, du orker! Målet med denne dag er at mindske din trang til søde sager.
Dag 5
Oksekød og tomater: Spis mellem 250 og 500 gram magert oksekød og op til seks friske tomater. Drik mindst 6 store glas vand denne dag for at skylle urinsyre ud af kroppen. Spis din suppe mindst en gang i døgnet. Du kan spise kogt eller bagt kylling i stedet for oksekød – husk dog at fjerne kyllingeskindet!
Dag 6
Oksekød og grøntsager: Spis alt hvad du orker af oksekød og grønne bladgrøntsager i dag! Spis din suppe mindst én gang.
Dag 7
I dag må du udover din suppe spise brune ris, usødet frugtjuice og grøntsager. Selvom du formodentlig er godt og grundig af kålsuppe på dette tidspunkt i kuren skal du huske at spise suppe mindst én gang i døgnet.
Dag 8
Tillykke du har klaret kålsuppekuren!