Amerikanske cookies
2017-11-07Der findes som sådan ikke en bestemt cookie som kan betegnes særlig amerikansk, da hele cookie-traditionen stammer fra USA.
Denne særdeles populære opskrift er udviklet af den amerikanske husmor Nancy Fridirici, der efter sigende lavede disse cookies i forbindelse med en fremvisning af hende og hendes mands hus, der var til salg, og som hun efterfølgende udtalte: ” Not only did the people buy the house, but they requested the recipe”!
Disse cookies er lavet med havregryn og lyse chokoladeknapper.
Ingredienser
250 g Blødt smør
200 g sukker
200 g brun farin
2 æg
1 tsk Vaniljesukker
250 g Mel
1 tsk Bagepulver
1⁄2 tsk Salt
150 g Havregryn
250 g Lyse chokoladeknapper
Fremgangsmåde
1. Forvarm oven til 200 °C.
2. Bland smør, sukker og brun farin i en stor skål. Tilsæt æg og vaniljesukker.
3. Tilsæt mel, bagepulver og salt og bland til dejen har en cremet konsistens.
4. Tilsæt havregryn og chokoladeknapper.
5. Placér afrundede spiseskefulde af dejen på en bageplade dækket med bagepapir og bag i 10-12 minutter. Lad kagerne afkøle på en bagerist.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift