Lava kage opskrift
2017-11-09- Køkkentype:Fransk
- Ret:Bagværk, Søde sager
- Sværhedsgrad:Middel
- Føj til favoritter
- Til: 6 kager
- Forberedelsestid: 30m
Lava kage er oprindeligt en fransk dessert, der på fransk kaldes Fondant au Chocolate. Denne opskrift stammer fra moderlandet Frankrig. Opskriften er først og fremmest karakteriseret ved at være utrolig enkel med fokus på råvarer i absolut topkvalitet. Dette er meget beskrivende for det klassiske franske køkken og også et område, du bør have fokus på, når du køber ind til at lave denne lavakage. Så får du det bedste resultat!
Ingredienser
2 Æg
50 g Sukker
40 g Mel
100 g Smør
140 g Mørk chokolade
20 g Smør til at smøre formene
Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 200 grader. Smør 6 store muffinsforme.
2. Pisk æg og sukker grundigt med en håndmixer i en skål til blandingen er næsten helt hvid.
3. Tilsæt mel under omrøring.
4. Smelt chokoladen og smør skåret i små tern over et vandbad eller i en mikrobølgeovn. Rør forsigtigt til du har en homogen blanding.
5. Hæld chokoladeblandingen i dejen og bland godt.
6. Hæld dejen i formene og stil dem i ovnen i ca. 10 minutter.
Bedømmelse
(3.3 / 5)
64 har bedømt denne opskrift