Popcakes bageform guide

SPONSORERET| 0 kommentarer | On : 15. november 2017 | Kategori : Kager

En popcakes bageform er praktisk at anvende, når du skal bage kuglerunde kagekugler.  Du kan lave flere popcakes af gangen og være sikker på at få samme helt runde form hver gang. Du er sikret et godt og professionelt resultat hver gang du bruger formen, hvis den bruges korrekt. Men hvordan bruges sådan en bageform? Læs med nedenfor og bliv klogere.

Bageformen

Bageformen består af to bageplader, som fungerer som bund og top, og de har begge små skåle formet som halvkugler. Bunden består bare af bageplade med skåle, mens toppen også har små huller til popcakes pindene, som skal stikkes i kagen efter bagning.

Fremgangsmåde

Når du har færdigrørt din kagedej, finder du bageformens bund frem. Hæld dej helt op til de små skåles kant i bagepladen. Det er vigtigt, at skålen fyldes helt op med dej, da kuglen ellers ikke vil blive helt rund. Derefter sætter du den anden bageplade over den første, således at der dannes et rundt hulrum, som kagekuglerne kan bage og blive runde i.

Derefter sætter du forsigtigt bageformen i ovnen, bager kagekuglerne og tager bageformen ud af ovnen. Tag den øverste bageplade af og lad kagerne køle af. Klip de overskydende kanter af kagekuglerne, så de er helt runde. Nu er de klar til at få pinde i, overtrækkes og pyntes.

Når popcakes pindene skal i kagen

Bageformen er lavet således at popcakes pindene kan stikkes ned i kagen udefra, når formen er samlet. På den måde rammer du kagens midte hver gang. Vi anbefaler dog, at du først lader kagerne køle og klipper overskydende kanter af, før du sætter pinde i. Du kan sætte kagekuglerne tilbage i formen, lægge top-bagepladen ovenpå igen og derefter sætte pinde i kagekuglerne.

Du kan købe popcakes bageforme i fleksibelt silikone og non stick-belagt stål samt popcakes pinde her.

Del denne artikel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *