Kartoflens historie

SPONSORERET| 0 kommentarer | On : 14. november 2017 | Kategori : Kartofler

Kartoflen er globalt set langt fra et nyt fænomen. Den stammer fra Andesbjergene i Sydamerika, hvor den har vokset i mere end 8000 år. Det var omkring 6000 år siden at Inka-indianerne i Peru begyndte at dyrke den. Siden er der løbet mange kartofler igennem jorden og Inkaerne har i dag mere end 1.000 ord til at beskrive kartofler og kartoffelsorter!

Kartoflen ankommer til Europa

Det var de spanske erobrere (conquistadores), der flere tusinde år senere i 1536 var de første til at bringe kartoflen til Europa. Spanierne rejste primært til Sydamerika for at hente guld og ædelstene, men blandt de mere eksotiske fund fandt de kartoflen, som de straks forelskede sig i!

Kartoflen blev hurtigt populær i Spanien og spreder sig herfra til Frankrig. Her satte en afhandling om kartoflen af den franske agronom og næringsmiddelforsker Antoine-August Parmentier (1737-1813) for alvor skub i dens udbredelse. Parmentier opdagede kartoflens kvaliteter, da han i en periode sad i fangenskab i Tyskland, hvor han blev fodret udelukkende med kartofler!

I løbet af 1800-tallet var kartoflen blevet den væsentlige ernæringskilde mange steder i verden,

Opfindelsen af kartoffelchips

Det var en uheldig omstændighed der førte til opfindelsen af kartoffel chips. I 1853 havde jernbanemagnaten Cornelius Vanderbilt sendt et parti kartofler tilbage til en restaurant i Saratoga Springs, USA, da han mente de var for store. Dette provokerede kokken George Crum så meget, at han i et anfald af sarkastisk hævntørst skar kartoflerne ekstremt tynde, stegte dem i varm olie og kastede salt på dem før han sendte dem tilbage til kunden. Til alles forbløffelse var Vanderbilt vilde med produktet og kartoffelchips har været et stort hit lige siden.

Kartoflen i dag

I dag dyrkes der kartofler på et anslået areal svarende til 19.500.00 hektar rundt omkring i verden. Kina er verdens største kartoffelproducent, og næsten en tredjedel af alle kartofler er høstet i Kina og Indien alene. Asien og Europa er verdens største kartoffel producerende regioner og tilsammen tegner de sig for mere end 80 % af verdens produktion.

Kartoflen er i dag med til at bekæmpe sult i de fattigste lande. Den er så rig på stivelse, at den rangerer som verdens fjerde vigtigste afgrøde efter majs, hvede og ris. Derfor spiller kartoflen med dens evne til at levere nærende mad til de fattige og sultne en vigtig rolle i udviklingslandene. Den er ideel at dyrke steder, hvor jorden er begrænset og arbejdskraften er rigelig, hvilket netop er tilfældet i mange af verdens udviklingslande.

Kartoffel tidslinje

1536: Kartoflen kommer til Europa

1609: Europæiske sømænd tager kartoflen til Kina

1719: Kartoflen kommer til USA

1801: De første pommes frites bliver serveret i USA

1845: Den irske kartoffel hungersnød

1853: Kartoffel chips bliver opfundet i New York

1995: Kartoflen dyrkes i rummet

2008: FN’s internationale kartoffelår

Del denne artikel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *