Speltboller

2017-11-09

Speltmel er en fuldkornsmeltype der stammer fra konsorten spelt. Spelt er en gammeldags kornsort, der kan dateres helt tilbage til 6.000 år f.v.t. Spelt indeholder flere næringsstoffer end traditionel hvede og har en rigtig høj smagsværdi, hvilket giver nogle lækre, fyldige og smagsfulde grovboller.
Denne opskrift på speltboller er fleksibel, idet du selv bestemmer om du vil lade dejen koldhæve natten over i køleskabet eller lade den hæve et par timer ved stuetemperatur. Tidsangivelsen nedenfor er aktiv tid. Dertil kommer hæve- og bagetid.

Ingredienser

5 dl Lunkent vand
25 g Gær
2 spsk Rapsolie
2 tsk Salt
1⁄2 tsk Sukker
400 g Speltmel
400 g Hvedemel

Fremgangsmåde

1. Opløs gæren i den lunkne vand og tilsæt salt, sukker og rapsolie. Rør rundt.
2. Tilsæt speltmel og halvdelen af hvedemelet og rør grundigt. Når dejen begynder at tykne tilsætter du gradvist den resterende hvedemel, mens du ælter grundigt. Ælt til dejen er fin og glat.
3. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad dejen hæve til dobbelt størrelse. Den kan enten koldhæve natten over i køleskabet eller 1½ til 2 timer ved stuetemperatur.
4. Slå dejen ud på en ren, meldrysset overflade og form den til boller af passende størrelse. Placér bollerne på en bradepande dækket med meldrysset bagepapir. Drys bollerne med hvedemel.
5. Dæk bollerne med et fugtigt klæde og lad dem efterhæve yderligere 1 til 1½ time.
6. Varm en ovn op til 160 grader. Umiddelbart før bollerne puttes i ovnen kaster du en deciliter vand i ovnen. Bag bollerne 15 minutter og skru derefter temperaturen op på 200 grader og bag i yderligere 15 til 20 minutter eller til skorpen begynder at blive gylden.
7. Lad bollerne afkøle på en bagerist.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *