Rå jordbærpuré, hvid chokolade og frisk mynte
2017-11-10Den første fredagspandekage er en lækker kombination af rå jordbærpuré, hvid chokolade og frisk mynte.
Ingredienser
200 g Frosne jordbær
3 spsk Sukker
1 hndf Hvid chokolade
1 Kvist mynte
Fremgangsmåde
For at få en tykkere konsistens og en friskere smag valgte jeg at lave jordbærpuréen rå, altså uden at varme bærrene op. Det var ret let. Jeg tøede de frosne jordbær op, hældte saften fra og blendede bærrene med sukker. Hvis jeg havde beholdt saften eller varmet bærrene op, ville jeg have fået en tyndere og mere sovset puré.
Derefter hakkede jeg lidt hvid chokolade, skyllede en kvist frisk mynte og så var denne fredags pandekage klar til servering.
Udover en himmelsk smagskombination af syrlig mynte, friske og søde jordbær og den helt søde og knasende hvide chokolade var fredagspandekagen en fryd at se på med sine flotte farver.
Til sommer kunne man lave den med friske jordbær. Så ville jeg nok bruge den hvide chokolade i en hvid chokoladesovs for at have en ingrediens, der var flydende i konsistensen.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift