Nemme cookies
2017-11-09Denne opskrift kan betragtes som en grundopskrift på cookies. Opskriften stammer fra en privat amerikansk scrapbog, der kan dateres helt tilbage til 1929. Der er således tale om en traditionel og gennemprøvet opskrift!
Der er måske ikke tale om verdens bedste cookies, men denne grundopskrift kan varieres på utallige måder alt efter smag og behag. Prøv fx at supplere op med chokoladeknapper, forskellige nødder, dit yndlingskrydderi, tørrede frugter eller alt muligt andet du kunne have lyst til.
Ingredienser
200 g Smør (blødgjort)
2 1⁄2 dl Sukker
1 tsk Bagepulver
2 æg
7 dl Mel
Fremgangsmåde
1. Forvarm ovnen til 180ºC.
2. Bland smør og sukker til det har en glat og flødeagtig konsistens.
3. Tilsæt æg, mel og bagepulver.
4. Form dejen til cookies med en teske eller en spiseske (afhængig af den ønskede størrelse). Placér dem på en bagepapirdække bageplade og bag dem til kanten begynder at blive lysebrun – det tager ca. 10 minutter.
5. Lad dem køle af på en bagerist.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift