Nem kylling i karry med ris

2017-11-06

Kylling i karry behøver ikke være en større videnskab, og her kommer basisudgaven, der ikke tager lang tid at lave. I denne opskrift er kyllingen kogt eller stegt på forhånd, og det skal man selvfølgelig tage højde for. Men det tager ikke meget længere tid at stege kylligestykker på en pande.

Med denne nemme opskrift kan man tilføre retten alt det, man lige har lyst til, og kan man lide stærk mad, er det nemt at bruge karryen efter behov.

Ingredienser

1 spsk Olie
1 Løg (hakket)
2 spsk Hvedemel
2 tsk Karrypulver
1 dl Kyllingefond (eller hønseboullion)
500 g Kylling (kogt eller stegt)

Fremgangsmåde

1. I en tykbundet gryde steges løgene i olien til de er bløde og klare.

2. Tilsæt derefter mel og karrypulver og rør det godt sammen.

3. Kyllingefonden tilsættes lidt efter lidt under omrøring til sovsen er tyknet.

4. Til sidst kommes kyllingestykkerne i og det hele vendes sammes. Serveres varm og med ris som tilbehør.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *