“Moderne” Waldorfsalat
2017-07-31- Køkkentype:Amerikansk
- Ret:Salat
- Sværhedsgrad:Let
- Føj til favoritter
- Til: 4 Personer
- Tilberedningstid: 20m
Denne opskrift er en af de mange moderne fortolkninger af den oprindelige opskrift på Waldorfsalat, som blev opfundet på Waldorf Hotel i New York City i slutningen af 1800-tallet. Du kan finde den originale opskrift her: Original Waldorfsalat.
Opskriften er opdateret med yoghurt, som giver en mere fedtfattig dressing end hvis man kun bruger mayonnaise, samt mere eksotiske ingredienser som grapefrugt, vindruer, dadler og pinjekerner.
God fornøjelse!
Ingredienser
- 1⁄2 dl Mayonnaise (fx Hellmann's)
- 1⁄2 dl Yoghurt naturel
- 2 spsk Appelsinjuice
- 1 Romaine salat
- 1 Grapefrugt
- 2 tsk Revet appelsinskal
- 1 Fast, men moden pære (hakket)
- 1 Grønt æble (hakket)
- 2 dl Vindruer (halveret og uden kerner)
- 1⁄2 dl Dadler (hakkede)
- 1⁄2 dl Ristede pinjekerner
Fremgangsmåde
Trin 1
Bland mayonnaise, yoghurt, appelsinjuice og appelsinskal i en lille skål.
Trin 2
Dæk en stor skål med de store yderblade fra romainesalaten. Hak en passende mængde af de resterende salatblade. Hæld den hakkede salat i en anden stor skål.
Trin 3
Skræl grapefrugten, del den i både og fjern det hvide væv (kaldet albedo). Skær derefter bådene i halve. Put grapefrugten i skålen med den hakkede salat.
Trin 4
Tilsæt pære, æble, druer og dadler til skålen med grapefrugt og hakket salat. Vend salaten med dressingen.
Trin 5
Overfør salaten til den blad-forede skål. Drys med pinjekerner og server.
Bedømmelse
(5 / 5)
1 har bedømt denne opskrift