Langtidshævet grovbrød
2017-11-09Dette langtidshævede brød er virkelig nemt og lækkert. Det er en dej, du ikke engang skal have fingrene i, og takket være surmælksproduktet bliver simpelthen så dejligt saftigt.
Skal brødet bruges om morgenen, sættes dejen over aftenen før. Er det til aftensmaden kan det sættes over om morgenen, så det er klar til at blive bagt om aftenen.
Brødet holder sig frisk i flere dage.
Ingredienser
250 g Speltmel
250 g Hvedemel
25 g Gær
1⁄2 l Lunkent vand
1 tsk Honning
1 spsk Groft salt
2 dl Yoghurt (usødet)
1⁄2 dl Solsikkekerner
Fremgangsmåde
1. Gæren røres ud i det lunkne vand, og salt, honning og yoghurt tilsættes.
2. Bland melet i lidt efter lidt og rør godt rundt med en gaffel (det er utrolig nemt at røre med!) Når al melet er tilsat røres dejen minimum 5 minutter.
3. Skålen dækkes helt tæt med film og stilles i køleskabet i ca. 8 timer.
4. Fordel solsikkkekernerne på bagepladen, og hæld derefter forsigtigt dejen ud ovenpå, så det former et aflangt, fladt brød.
5. Sæt brødet ind i den kolde ovn og tænd på 225 grader (almindelig ovn) og bag brødet i 35-45 minutter.
6. Lad brødet køle lidt før du skærer det ud, da det netop er et meget fugtigt brød.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift