Kyllingelever i sherrysauce
2017-11-06- Køkkentype:Spanien
- Ret:Hovedret
- Sværhedsgrad:Let
-
Føj til favoritter
Kyllingelever i sherrysauce er en rustik spansk tapasret man ofte finder på tapasbarer i Andalusien. Her tilberedes den også med lamme- eller kalvenyrer.
Populære varianter af denne ret indeholder enten ristede, kvarte champignoner eller en blanding af lidt kapers og hakkede grønne oliven.
Ingredienser
300 g Kyllingelever
1 1⁄2 spsk Olivenolie
1⁄2 Løg (finthakket)
2 fed Hvidløg (finthakkede)
1 dl Tør sherry
1 drys Salt og peber (efter smag)
2 spsk Persille (finthakket)
Fremgangsmåde
1. Rens kyllingeleverne ved at fjerne alle sener og skær dem i mindre stykker.
2. Opvarm olien på en stor pande, tilsæt løg og svits i 5 minutter til det er gennemsigtigt. Tilsæt hvidløg og svits yderligere et halvt minut.
3. Tilsæt kyllingelever og steg dem i 2-3 minutter under konstant omrøring til de er brunede udvendigt. Fjern leverne fra panden og læg dem på et stort serveringsfad og hold dem varme (fx ved at stille dem i ovnen ved 100 grader).
4. Hæld sherryen på panden, skru op for varmen og lad den koge ind i 3-4 minuter. Skrab stegeskyen fri af bunden med en træske, men væsken fordamper. Smag til med salt og peber.
5. Hæld sherrysuacen over kyllingeleveren og drys med persille. Server retten rygende varm med skiver af godt, groft brød til at suge saucen op med.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift