Kernerigt knækbrød
2017-11-09Denne opskrift er min basisopskrift på et knasende lækkert knækbrød, der er helt fantastisk som en lille snack eller et supplement til madpakken. Det er legende let og hurtigt at lave. Dejen giver to plader, og knækbrødet kan nemt gemmes i en lufttæt boks, så det kan holde sig – hvis ellers du kan holde fingrene fra det.
Ingredienser
2 dl Havregryn
1 dl Solsikkekerner
1 dl Hørfrø
1 dl Sesamfrø
3 1⁄2 dl Mel (jeg blander både spelt og alm. hvedemel)
1 tsk Bagepulver
2 tsk Salt
3⁄4 dl Olie (jeg bruger koldpresset rapsolie)
2 1⁄2 dl Vand
Fremgangsmåde
1. Bland alle de tørre ingredienser. Deri blandes olie og vand, røres godt sammen.
2. Del dejen i to lige store dele. Rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir, så tyndt som muligt, så dejen har form som en firkant, næsten helt ud til kanten.
3. Skær dejen i den størrelse firkanter du ønsker med et pizzahjul eller en skarp kniv.
4. Drys med salt/de kerner, du ønsker. Tryk dem let ned i dejen, så de sidder lidt bedre fast.
5. Bages i ca 20 min ved 200 grader. Færdig når de er gyldne. Kan nu knækkes let fra hinanden.
Bedømmelse
(5 / 5)
3 har bedømt denne opskrift