Kakaopandekage

2017-11-10

Kakaopandekage med creme fraiche, tørrede abrikoser og honning

Denne kombination fik mig til at tænke lidt på en sachertorte. Den østrigske chokoladekage med abrikosmarmeladefyld. Lidt tungt, men derfor valgte jeg at tilføje creme fraichen. Og det var et hit!

Kakaopandekagedejen lavede jeg ved at erstatte en smule af melet med kakaopulver, til dejen fik den ønskede farve. Hvis man vil have en meget mørk pandekage, kan man eventuelt tilsætte lidt ekstra sukker, da kakaoen gør pandekagen en smule bitter.

Fyldet kræver ingen tilberedning: et par tørrede abrikoser, eventuelt skåret i mindre stykker, et par spsk creme fraiche og lidt dekorativ honning til sidst. Værsgo! Let, lækkert og flot.

Ingredienser

1 hndf Tørrede abrikoser
6 spsk Creme fraiche
Honning (efter smag)

Fremgangsmåde

1. Lav pandekagerne som vist her: Standard pandekage opskrift til fredagspandekagen. Erstat lidt af melet med kakao.

2. Tilføj fyld efter smag.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *