Læs vores test af HelloFresh

Hjemmelavet ketchup

2017-07-25
  • Til: 1 portion
  • Tilberedningstid: 60m

Hjemmelavet ketchup – hvorfor nu det? Hvad er fordelene ved at lave ketchup selv i stedet for at købe et af de mange udmærkede færdiglavede produkter, der findes på markedet? Ja, først og fremmest har du fuld kontrol over smag, konsistens og ingredienser. Ønsker du en sødere ketchup tilføjer du bare lidt mere sukker og skal den være mere krydret er det bare i med lidt flere krydderier.

Derudover slipper du for alle tilsætningsstofferne og sidst, men ikke mindst, er det bare totalt overskudsagtigt at sige til sine gæster, at man har brugt tid og energi på at lave sin egen ketchup!

Der findes utallige opskrifter på hjemmelavet ketchup, men den du finder nedenfor er temmelig traditionel og ”allround” og passer således til de fleste brunch retter.

Ingredienser

  • 140 g Tomatkoncentrat (en stor dåse)
  • 25 ml Æbleeddike
  • 65 g Brun farin
  • 1⁄2 tsk Løgpulver
  • 1⁄2 tsk Hvidløgspulver
  • 1 knsp Allehånde
  • 5 g Salt
  • 2 1⁄2 dl Vand
  • 1 knsp Atamon (valgfrit)

Fremgangsmåde

Trin 1

Bland alle ingredienserne bortset fra Atamon i en gryde. Kog op og lad det simre under svag varme indtil det får en ketchupagtig konsistens. Det tager ca. 45 minutter til 1 time. Smag til og juster med sukker eller salt om nødvendigt. Ketchuppen kan holde sig i køleskabet i ca. en uge. Ønskes en længere holdbarhed skal man tilsætte en knivspids Atamon.

Opskriftstype: Tags:
Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Melon smoothie

    Melon smoothie

  • Blåbær smoothie

    Blåbær smoothie

  • Banan smoothie

    Banan smoothie

  • Jordbær smoothie

    Jordbær smoothie

  • Jordbær banan smoothie

    Jordbær banan smoothie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *