Læs vores test af HelloFresh

Håndruller med roastbeef & wasabimayo

2017-11-10

Denne lidt anderledes sushi type er en lokal favorit hjemme hos os. Kombinationen af roastbeef, friske grøntsager og wasabimayo er intet mindre end genial! Så har man lyst til sushi, men orker ikke rå fisk, så er dette et fremragende alternativ.

Ingredienser

50 g Kinaradise (skrællet)
3 stk Noritang
2 dl Sushi ris
50 g Mizuna-blade (alternativt kan anvendes rucola)
6 skv Roastbeef
2 spsk Mayonnaise
1⁄2 tsk Wasabipasta (efter smag)

Fremgangsmåde

1. Forbered sushi risen. Se fremgangsmåde her: Sushi ris.

2. Snit kinaradisen meget fint med et rivejern eller skær den i papirtynde strimler på størrelse med tændstikker.

3. Rør wasabi og mayonnaise sammen i en skål for sig.

4. Fold en plade noritang sammen på langs. Pres med en negl langs folden og riv den over i to.

5. Læg den halve plade tang med den blanke side nedad på et bord og anbring en stor spiseske sushi ris på venstre del. Smør 1 tsk wasabimayo på risen og tilsæt lidt mizuna-blade og kinaradise. Rul 1 skive roastbeef sammen til et kræmmerhus og læg den ovenpå.

6. Fold det nederste venstre hjørne af tangen op over ris og fyld, så der dannes en skrå vinkel fra øverste venstre hjørne og ned. Rul videre i retning mod højre, så der fremkommer et kræmmerhus med spids bund. Dup en dråbe eddikevand på indersiden af sammenføjningen så den forsegles. Gentag med resten af ingredienserne til der er 6 kræmmerhuse i alt.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *