Focaccia
2017-11-08- Køkkentype:Italiensk
- Føj til favoritter
Focaccia er et italiensk madbrød, der indeholder reletaivt meget olivenolie. Det er således ikke helt fedtfattigt, men til gengæld smager det rigtigt godt! Du finder vores opskrift på focaccia nedenfor.
Ingredienser
40 g Gær
2 1⁄2 dl Olivenolie
2 1⁄2 dl Lunkent vand
500 g Tipo 00-mel eller durummel
1 spsk Salt
2 tsk Groft salt
1 tsk Tørret rosmarin
1 drys Hvid peber
Fremgangsmåde
1. Opløs gæren i den lunkne vand. Hæld melet i en skål og tilsæt gærblanding, olivenolie og salt. Rør ingredienserne sammen til de begynder at danne en smidig dej.
2. Ælt dejen grundigt. Den skal være klæbrig. Kom lidt mel på fingrene og fordel dejen i en bradepande og lad den hæve ved stuetemperatur i en time.
3. Forvarm ovnen til 200 grader. Tryk dejen lidt ud – den skal være ca. 2 cm tyk. Pensl dejen med olivenolie og lav små fordybninger i den med fingerspidserne. Drys overfladen med groft salt, hvid peber og rosmarin, og bag i 45 – 60 minutter til overfladen er gylden.
4. Efter bagning stænkes brødet straks med lidt mere olivenolie, som trænger ind og giver det en fantastisk smag. Lad brødet køle af på en bagerist før det skæres i firkanter.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift