Læs vores test af HelloFresh

Cookies med chokolade og nødder

2017-11-09

Nedenstående opskrift er den oprindelige opskrift på cookies med nødder og chokoladeknapper. Opskriften blev opfundet af Ruth Graves Wakefield i 1930 på Toll House Inn Restaurant i Massachusetts, USA. Dette er grunden til at disse cookies også fra tid til anden betegnes “Toll House cookies med chokoladeknapper”.
Wakefield solgte senere opskriften til Nestle, da de var begyndt at producere chokoladeknapper. Skal det være helt rigtigt, bør disse cookies med andre ord laves med de originale chokoladeknapper fra Nestle!

Ingredienser

5 dl Mel
1 tsk Bagepulver
1 tsk Salt
200 g Smør (blødgjort)
2 dl Sukker
2 dl Brun farin
1 tsk Vaniljesukker
2 æg
300 g Chokoladeknapper
2 dl Hakkede nødder

Fremgangsmåde

1. Forvarm ovnen til 190ºC.
2. Bland mel, bagepulver og salt i en lille skål.
3. Pisk smør, sukker, brun farin og vaniljesukker i en stor skål med en håndmikser. Tilsæt æggene et ad gangen under ompiskning. Vend melblandingen i den “våde” dej.
4. Tilsæt chokoladeknapper og nødder.
5. Form dine cookies med en spiseske og placér dejen på en bageplade dækket med bagepapir. Bag i ca. 10 minutter eller indtil kagerne begynder at tage farve.
6. Fjern bagepladen fra ovnen. Lad den stå i et par minutter og lad cookies afkøle videre på en bagerist.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.