Bunuelos de Bacalao – ”Spanske æbleskiver med torsk”
2017-11-06- Køkkentype:Spanien
- Ret:Forret, Hovedret
- Sværhedsgrad:Middel
- Føj til favoritter
Æbleskiver er ligeså almindelige i Spanien året rundt, som de er i Danmark i forbindelse med gløgg, flormelis og jordbærsyltetøj omkring juletid.
De kan være delikate og søde og i den forbindelse anvendes som en dessert ELLER de kan være salte, som denne opskrift, der er lavet med torsk, er et eksempel på.
Ingredienser
250 g Frisk torskefilet
2 dl Mel
1 Æg (let pisket)
2 dl Vand
1 tsk bagepulver
1⁄2 Løg (finthakket)
1 fed Hvidløg (finthakket)
1 spsk Bredbladet persille (finthakket)
1 tsk Citronsaft
1 knsp Safran (valgfrit)
2 spsk Olivenolie til stegning
1 drys Salt (efter smag)
1 Citron (i både, til pynt)
Fremgangsmåde
1. Kog noget vand i en lille gryde og tilsæt torsken. Lad den koge i ca. 8 minutter. Når fisken er færdig hældes vandet fra og toskefileten knuses i små flager.
2. Varm cirka halvdelen af olivenolien på en pande over medium varme. Tilsæt løg og hvidløg og steg til de er gennemsigtige. Fjern panden fra varmen og tilsæt fisk, hakket persille, citronsaft og salt. Bland godt.
3. Bland mel, bagepulver, safran (valgfrit) og en smule salt i en stor skål og pisk de tørre ingredienser sammen. Tilsæt vand og æg og bland godt. Justér evt. med lidt mere vand, hvis dejen er for tung.
4. Tilsæt fiskeblandingen til dejen og bland godt. Smag til med salt.
5. Varm rigeligt med olivenolie i en gryde. Når olien er varm formes hver bunuelo vha. to skeer: Tag en skefuld af blandingen med en ske og skrab den ud i den varme olie med den anden.
6. Steg dine bunuelos i ca. 4 minutter på hver side eller indtil de er gylden brune. Fjern de færdigbagte æbleskiver fra panden og læg dem over på et fad dækket med køkkenrulle.
7. Server dem varme med en skive citron. Velbekomme!
Få ferske fisk leveret til døren fra Kystfisken.dk – klik her.
Bedømmelse
(0 / 5)
0 har bedømt denne opskrift
skrevet af Jan Carlsen d. 24. november 2018
Har nu læst opskriften igennem igen og igen, men finder ingen steder en angivelse af hvor mange æbleskiver der kan laves ud fra mængderne i denne opskrift.