Grillet avocado guacamole

2017-11-08

Denne guacamole er lavet på grillede avocadoer. Den er særdeles velegnet som dip til en aften, hvor du alligevel har grillen tændt. Den kan dog også laves i ovnen, men det bedste resultat opnås ved at bruge en “rigtig” grill!

Ingredienser

4 Avocadoer (halveret og udstenede)
1 Rødløg (finthakket)
1 Chili peber (renset og hakket)
1 dl Creme fraiche
2 spsk Limesaft
1 fed Hvidløg (finthakket)
12 Cherrytomater (i kvarte)
2 spsk Frisk koriander (hakket)
1 tsk Salt

Fremgangsmåde

1. Tænd en udendørs grill eller tænd for ovnen på grillprogrammet.
2. Skær avocadoerne i halve og fjern stenen. Grill dem et par minutter til de er let gyldne og karameliserede og lad dem køle af ved stuetemperatur.
3. Mos avocadoerne i en skål sammen med løg, chili peber og creme fraiche.
4. Tilsæt limesaft, hvidløg, cherry tomater og koriander. Rør rundt og smag til med salt.
5. Opbevar guacamolen på køl før servering.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *