Læs vores test af HelloFresh

Amerikanske pandekager

2017-11-10

Amerikanske pandekager med hasselnødder og appelsinsirup

Amerikanske pandekager er mindre og tykkere end almindelige pandekager og er en klassiker til brunch. Det klassiske fyld er friske bær, ahornsirup og smør, men jeg lavede selvfølgelig min egen version.
Ingredienser og fremgangsmåde er stort set den samme som ved almindelige pandekager. Ved stegning skal man dog bare lægge en klat dej på panden uden at tippe, for at opnå tykkelsen.

Ingredienser

2 1⁄2 dl Mel
2 dl Mælk
1 Æg
1 spsk Sukker (til dejen)
1 knsp Salt
1 tsk Bagepulver
100 g Sukker (til sirup)
1⁄2 dl Vand
1 tsk Vaniljesukker
1 Appelsin (saften herfra)

Fremgangsmåde

Pandekagedej:

Mælken hældes i en skål, og mel, sukker, salt og bagepulver piskes i. Tilsæt ægget, pisk grundigt og lad herefter dejen hvile i 30 minutter eller mere inden pandekagerne steges.

Appelsinsirup:

Hæld vand og sukker i en gryde og lad det koge ved svag varme og under låg i ca 25 minutter. Man behøver ikke at røre i det. Tilsæt herefter appelsinsaften og vaniljesukker og lad det stå i endnu 20 minutter under låg uden at røre. Køl af eller server lun.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *