Brunch opskrifter

SPONSORERET| 0 kommentarer | On : 3. juli 2017 | Kategori : Brunch

Brunch opskrifter

Er du på jagt efter brunch opskrifter? I så fald er du kommet det helt rigtige sted. Denne hjemmeside er nemlig fyldt med opskrifter, der sammen eller hver for sig er oplagte i sammensætningen af en spændende brunch menu.

Hos 3retter.dk guider vi dig til, hvordan du kan lave din egen brunch helt fra bunden. Det eneste vi ikke forventer, er at du ryger din egen bacon!

Brunch – et populært weekendmåltid

Brunch har fra slutningen af 1990’erne for alvor holdt sit indtog i Danmark. Fra at være et lidt hemmeligt fænomen, der var forbeholdt de smarte og de indviede, har brunchen udviklet sig til at blive et næsten fast weekendritual for en ganske betragtelig del af den danske befolkning.

Oftest indtages en brunch på den lokale café, hvor man for en pris på omkring de hundrede kroner kan få en tallerken, der typisk består af brød, smør æg, bacon, ost, spegepølse, lidt sødt, lidt sundt og lidt sjovt!

Hjemmelavet brunch

Det er ofte kun detaljerne der adskiller den ene cafébrunch fra den anden. Måske af samme årsag ser man tilsyneladende en øget tendens til, at flere og flere danskere er begyndt at lave deres egen hjemmelavede brunch. En tendens vi hylder velkommen og i øvrigt gerne vil være en del af her på 3retter.dk!

Vi har udvalgt en lang række forskellige opskrifter på retter, der alle sammen eller hver for sig har deres berettigelse som en del af en god brunch. Du finder naturligvis alle de klassiske retter, som du kender fra caféerne, men vi vil gerne mere end det. Vi er nemlig af den opfattelse, at en brunch er en yderst fleksibel og spændende størrelse, der i de rigtige hænder nærmest kan sammenlignes med et godt spansk tapas måltid.

Med udgangspunkt i en opfattelse af, at der ikke findes forkerte brunchretter, kun forkerte sammensætninger, vil vi desuden give vores bud på, hvordan man ud fra vores opskrifter kan sammensætte forskellige brunchmenuer så du er forberedt til alt fra den traditionelle cafébrunch til den ekstravagante champagnebrunch.

Vi håber, du vil lade dig inspirere af vores brunch opskrifter.

Velkommen til!

Del denne artikel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *