Waldorf salat

2017-09-14
  • Til: 2 Personer
  • Tilberedningstid: 10m

Denne klassiske opskrift på Waldorf salat ligner den originale som blev udviklet på Waldorf Hotel i New York i 1890’erne. Salaten består af æbler, selleri og en dressing baseret på mayonnaise. Siden har den oprindelige opskrift været udsat for utallige fortolkninger – bl.a. er der blevet tilføjet andre frugttyper som fx appelsin og vindruer

Nedenstående opskrift indeholder netop vindruer, ligesom jeg har tilføjet valnødder, der er en anden populær ekstra ingrediens i forhold til den oprindelige Waldorf salat. Dressingen har udover mayonnaisen fået et skud yoghurt og lidt citronsaft med henblik på at få en lidt lettere og mere frisk og syrlig smag og konsistens.

Ingredienser

1 stk Æble (uden kernehus og i skiver)
1 stk Bladselleri (i tynde skiver)
1⁄2 dl Valnøddekerner (grofthakkede)
1⁄2 dl Vindruer (udstenede og i halve)
2 spsk Mayonnaise
2 spsk Yoghurt naturel
1 spsk Citronsaft
1 tsk Citronskal (valgfrit)

Fremgangsmåde

1. Forbered æble, selleri, druer og valnødder som anvist ovenfor og vend det hele i salatskålen.

2. Bland dressingen af mayonnaise, yoghurt, citronsaft og citronskal (valgfrit) i en lille skål og tilsæt denne til salaten og bland godt.

3. Det bedste resultat opnås ved at opbevare salaten i køleskab 1 time før servering. Dette kan dog undlades hvis tiden er knap!

Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Som Tum – ”Papaya salat”

  • Yum Hoi Mang Pu – ”Thai salat med muslinger”

  • Yum Talay – ”Salat med alt godt fra havet”

  • Amerikanske pandekager med bacon

  • Ensalada Murciana – ”Salat med tomater, tun og æg”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *