Pasta med skinke

2017-11-10

Denne opskrift på pasta med skinke er både sund og hurtig at tilberede. Opskriften indeholder en masse forskellige grøntsager, herunder bladselleri, tomater og gulerod. Det er dog helt op til dig selv om hvilke grøntsager du bruger og du kan sagtens tilføje ekstra grøntsager (fx  squash og champignon), ligesom du kan vælge at undlade en eller flere af de grøntsager vi anbefaler.
Denne ret er med andre ord en rigtig god anledning til at få ryddet op i køleskabet!

Ingredienser

200 g Pasta
1 Løg (finthakket)
2 fed Hvidløg (finthakket)
2 Stilke bladselleri (finthakket)
2 Gulerod (finthakket)
3 Tomater (i små tern)
200 g Kogt skinke (i tern)
1 spsk Olie
1 drys Salt og friskkværnet peber (efter smag)
1 dl Grøntsagsbouillon (fra terning)

Fremgangsmåde

1. Start med at sætte pastavandet over, så det kan komme i kog mens du forbereder grøntsagerne som beskrevet under “Ingredienser”.
2. Varm olien op i en pande og tilsæt løg og hvidløg. Steg til løgene er gennemsigtige.
3. Tilsæt de resterende grøntsager. Opløs bouillonterningen i varmt vand og hæld det på panden. Lad blandingen simre i ca. 10 minutter,
4. Kog pastaen og hæld vandet fra.
5. Bland pasta og grøntsager og top med skinken.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *