Panna cotta med skyr

2017-11-08

Den skønne italienske klassiker Panna Cotta er en dejlig blød dessert som smelter på tungen. I denne opskrift er noget af fløden skiftet med proteinrig skyr, hvilket giver en lettere version med ligeså meget smag og blød konsistens. Server den med bærcoulis til både børn og voksne.

Ingredienser

3 dl Piskefløde
120 g Lys rørsukker
1 Vaniljestang (frisk vanilje)
2 Blad husblas
350 g Skyr
200 g Jordbær (frosne eller friske)
1 spsk Limesaft
2 spsk Flormelis

Fremgangsmåde

1. Tøm vaniljestangen for korn ved at halvere den på langs og skrabe vaniljekornene ud med bagsiden af en kniv.

2. Put piskefløde, det lyse rørsukker, den tomme vaniljestang og vaniljekornene i en gryde og kog op under omrøring.

3. Når massen koger, tager du gryden af varmen og lader massen køle lidt af, hvorefter du fjerner den tomme vaniljestang.

4. Sigt nu massen igennem over i en skål og hæld den tilbage i gryden.

5. Blød husblas op i en skål med koldt vand.

6. Varm nu massen op i gryden igen, og når den koger, knuger du husblassen fri for vand og tilsætter det i gryden.

7. Rør husblassen ud i massen i gryden.

8. Når husblassen er opløst, tager du gryden af varmen og hælder massen over i skålen fra før.

9. Tilsæt skyr og pisk massen igennem til den har en ensartet konsistens uden klumper.

10. Hæld panna cotta’en over i 4 store dessertglas.

11. Sæt dessertglassene i kølskabet og lad dem afkøle der i ca. 4 timer indtil massen er stivnet.
Imens panna cotta’en afkøler laver du bærcoulis. Blend jordbær, limesaft og flormelis til en ensartet masse.

12. Giv massen et opkog for at sikre at der ikke er bakterier i massen.

13. Afkøl massen helt og fordel ovenpå panna cotta’en, når den er stivnet.

14. Server panna cottaen kold.

Noter

Du kan sagtens udskifte jordbær med andre slags bær eller frugt.

Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *