Othello lagkage

2017-11-07

Othello lagkagen er en historisk dansk klassiker, som har taget navn efter Spakespeares figur “Othello” fra dramaet af samme navn. “Othello”-figuren var en mørk soldat, som i dramaet kæmpede mod racisme, hvilket afspejles i kagens farvespil mellem lys og mørk. Selve kagen er en lagkage bygget op af lagkagebunde, makron og vanilijecreme toppet med kakaoglasur og omkranset af marcipan. Den smager skønt og er en elsket favorit hos mange.

Ingredienser

4 Æg
300 g Sukker
100 g Hvedemel
1 tsk Bagepulver
1 1⁄2 dl Vand
3 spsk Mørk rom
1 Vaniljestang
5 dl Sødmælk
5 Æggeblommer
25 g Majsstivelse
3 stk Husblas
1 1⁄2 dl Piskefløde
150 g Makroner
125 g Flormelis
1 1⁄2 spsk Kakaopulver
2 spsk Kogende vand
300 g Marcipan
Flødeskum (pynt)

Fremgangsmåde

1. Start med at lave lagkagebundene. Forvarm din ovn på 175 grader varmluft.

2. Pisk æg og 125 g. sukker til en stiv skummende masse i 10 min. med en håndmixer.

3. Sigt mel og bagepulver sammen i en anden skål. Vend det forsigtigt sammen med æggemassen.

4. Hæld dejen i en smurt springform (ø 20 cm.). Bag dejen i 20 min. til den er gennembagt.

5. Afkøl kagen på en rist og del den horisontalt i 3 lagkagebunde.

6. Hæld derefter 125 g. sukker, vand og mørk rom i en gryde og kom sammen til en sukkerlage.
Lav herefter vaniljecreme til kagen. Start med at flække vaniljestangen og skrabe kernerne ud af den.

7. Bland sødmælk, 50. sukker, æggeblommer, majsstivelse, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en gryde. Kog blandingen sammen i ca. 5 min. under omrøring.

8. Si cremen over i en skål.

9. Opblød 3 blade husblas i koldt vand i ca. 5 min. Vrid dem fri for vand og vend dem i den varme creme.

10. Afkøl cremen og rør piskefløden i den.

11. Nu skal du samle kagen. Læg en lagkagebund i en kagering, som passer til omkredsen.

12. Stænk bunden med sukkerlage og lag ca. halvdelen af vaniljecremen på.

13. Knus makronerne og læg halvdelen af dem ovenpå kagecremen.

14. Forsæt med at lægge et nyt lag af endnu en lagekagebund, stænk af sukkerlage, creme og resten af makronerne.

15. Afslut med at lægge den sidste lagkagebund ovenpå kagen og stænk den med sukkerlage.

16. Lad kagen trække på køl i mindst 2 timer. Når kagen er afkølet, stilles den på et fad og kageringen fjernes.

17. Lav nu kakaoglasuren. Start med sigte flormelis og kakaopulver sammen i en skål, og hæld 2 spsk kogende vand ved.

18. Rør glasuren sammen, så den er tyktflydende og smør et tykt lag på lagkagens top.

19. Rul marcipanen fladt ud mellem to stykker bagepapir til den er ca. 3 mm. tyk. Skær den til i lagekagens højde.

20. Læg marcipanen rundt om lagkagen og fæst den evt. med lidt sukkerlage imellem enderne.

21. Pynt kagen med flødeskum.

Noter

Lagkagebundene kan du enten selv lave, som i opskriften her, eller købe færdiglavede.

Kagen er ikke egnet til frysning.

Opskriftstype:
Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Popcakes guide

  • Nem pandekage opskrift

  • “Frixuelos” – Spanske pandekager

  • Om fredagspandekagen

  • Amerikanske pandekager med bacon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *