Miang Kum

2017-11-10
  • Til: 1 portion
  • Tilberedningstid: 30m

Miang Kum spises ofte i Thailand som en appetitvækker eller en snack sammen med en kold øl. Normalt serveres Miang Kum på et stort fad, hvor de forskellige elementer i retten alle er adskilt. Man har så mulighed for selv at sammensætte sin snack fra fadet.

Ofte vil den garvede thailænder starte med at tage et blad spinat og klemme det, så det danner en ske-lignende form. Herefter vil han tilføje kokosnød, rødløg, hakket lime, jordnødder, tørret reje og måske en thai-chili eller to. Endelig vil han tilføje en klat sød sauce og voila! God fornøjelse.

Ingredienser

1 Kokosnød
1 dl Rødløg (hakkede)
1 dl Økologisk limefrugt (skåret i tern – med skallen på)
1 dl Usaltede jordnødder
1 dl Tørrede rejer
10 skv Thailandsk chili
1 dl Citrongræs (snittet)
1⁄2 dl Rejepasta
1 1⁄2 dl Kokos sukker
1 bundt Spinatblade (ca. 50 blade)

Fremgangsmåde

1. Start med at åbne kokosnøden og frigør det hvide kød. Riv derefter kokoskødet i små tynde strimler og varm dem op under omrøring i en medium varm gryde til de er gyldne. Det tager omkring 20 minutter.

2. Opvarm kokossukkeret i en mellemstor gryde indtil det er smeltet – det bør danne en sammenhængende sirup. Tilsæt derefter rejepasta og lad det koge et par minutter.

3. Til servering skal du bruge en lille tallerken eller en underkop til hver enkelt ingrediens. Derefter skal du bruge et stort fad, hvor du placerer spinaten i midten og arrangerer underkopperne i en ring omkring spinaten. Velbekomme!

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Som Tum – ”Papaya salat”

  • Lahb Gai – ”Spicy salat med kylling”

  • Pad See Ew – Thai nudler med sojasauce

  • Tom Kha Gai – ”Kokosmælk suppe”

  • Pad Thai

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *