Klassisk råkost

2017-09-14
  • Til: 2 personer
  • Tilberedningstid: 10m

Klassisk råkost er en sund og velsmagende salat, der især er populær om vinteren, hvor udbudet af spændende og velsmagende grøntsager kan være begrænset.

Salaten kan laves med eller uden rosiner, ligesom man kan bruge andre tørrede bær – fx tørrede tranebær. Udover revet gulerod kan man alt efter smag og behag tilføje en eller flere af følgende ingredienser:

  • Revet æble
  • Revet hvidkål
  • Appelsin i tern
  • Hakkede nødder
  • Solsikkefrø
  • Græskarkerner
  • Friske mynteblade

Variationsmulighederne er med andre ord nærmest uendelige – og pludselig kan en temmelig kedelig, men børnevenlig råkostsalat faktisk udvikle sig til at blive en spændende og velsmagende salat, som både børn og voksne kan have glæde af.

Nedenstående opskrift er på den helt klassiske råkost uden ekstra tilføjelser.

Ingredienser

4 Gulerødder
1⁄2 dl Rosiner
1 tsk Sukker
2 spsk Citronsaft eller æbleeddike

Fremgangsmåde

1. Riv gulerødderne og tilsæt rosinerne

2. Opløs sukkeret i citronsaften/æbleeddiken og smag til. Juster evt. dressingen med ekstra sukker eller syre,

3. Hæld dressingen over råkosten og bland godt.

Opskriftstype: Tags:
Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Aspargessalat

    Aspargessalat med radiser

  • Alternativ råkost

    Alternativ råkost

  • Waldorf salat

    Waldorf salat

  • Cæsar salat

    Cæsar salat

  • Coleslaw salat

    Cremet coleslaw salat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *