Grove burgerboller

2017-07-03
  • Til: 18 boller
  • Tilberedningstid: 2:00 timer

Hvordan kan en burger gå fra at være et fedtmættet og næringsfattigt måltid til at være et sundt og kalorielet måltid med masser af gode kostfibre? Ja, faktisk kræver det ikke de store justeringer, da en burger efter min mening i forvejen smager bedst, når den indeholder masser af friske grøntsager.

Et af de bedste steder at starte for at gennemføre den ovennævnte forvandling er at tilføje grahamsmel til burgerbollerne.

Ingredienser

  • 3 dl Lunkent vand
  • 50 g Gær
  • 6 dl Grahamsmel
  • 6 dl Hvedemel
  • 2 spsk Honning
  • 1⁄2 dl Vand (ved stuetemperatur)
  • 1 dl Mælk
  • 2 spsk Smør
  • 2 spsk Groft salt

Fremgangsmåde

Trin 1

Opløs gæren i lunkent vand og stil det til side.

Trin 2

Smelt smør i en lille gryde ved svag varme, tag gryden af varmen og tilsæt mælk, honning og salt.

Trin 3

Hæld melet i en skål og tilsæt mælke- og gærblandingerne. Ælt i ca. 10 minutter til dejen begynder at blive glat og elastisk. Dæk skålen med et rent viskestykke og lad dejen hæve til dobbelt størrelse - det tager ca. 1 time.

Trin 4

Træk dejen ud på en ren, meldrysset bordplade og ælt den igennem et par minutter.

Trin 5

Skær dejen i omkring 18 ligestore stykker og rul dem til boller. Læg bollerne på en bagepapirdækket bageplade og flad dem lidt ud. Lad dem hæve i yderligere 30 minutter.

Trin 6

Forvarm ovnen til 175 grader.

Trin 7

Drys bollerne med groft salt og bag dem i 20 til 25 minutter i den varme ovn.

Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Kyllingeburger

    Kyllingeburger

  • Burgerboller

    Burgerboller

  • Græskarboller

    Græskarboller

  • Snobrød

    Snobrød

  • Middagsboller med bulgur

    Middagsboller med bulgur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *