Engelske scones

2017-09-05
  • Til: 16 scones
  • Tilberedningstid: 20m

Scones stammer oprindeligt fra Storbritannien eller nærmere Skotland. På de britiske øer spises scones typisk med et tykt lag jordbærsyltetøj og clotted cream sammen med en kop te. Clotted cream, der er et traditionelt britisk mælkeprodukt, kan være svært at opdrive her til lands, men det kan erstattes af cremefraiche (38 %) eller smør.

Denne opskrift er på engelske scones. I stedet for rosiner kan du tilføje en lang række andre ingredienser efter eget valg, fx chokolade, andre tørrede bær, nødder osv. På den måde kan denne opskrift også betragtes som en grundopskrift på scones.

Ingredienser

  • 5 dl Mel (sigtet)
  • 60 g Sukker
  • 2 tsk Bagepulver
  • 1⁄2 tsk Salt
  • 65 g Smør
  • 2 dl Rosiner (valgfrit)
  • 2 1⁄2 dl Mælk

Fremgangsmåde

Trin 1

Forvarm ovnen til 220°C.

Trin 2

Sigt melet i en skål og tilsæt sukker, bagepulver og salt. Rør rundt.

Trin 3

Tilføj snittet, blødgjort smør og rosiner (valgfrit) og rør rundt til dejen bliver grynet.

Trin 4

Tilsæt mælk og bland til dejen er fin og glat.

Trin 5

Tag dejen ud af skålen og placer den på en melet overflade. Rul eller klap den til den er ca. 2 cm tyk og skær den ud i scones af passende størrelse.

Trin 6

Put dine scones på en bagepapirdækket bradepande og bag dem i cirka 12 minutter. Server straks!

Opskriftstype:, Tags:,
Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Popcakes guide

  • Nem pandekage opskrift

  • “Frixuelos” – Spanske pandekager

  • Om fredagspandekagen

  • Amerikanske pandekager med bacon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *