Empanadas

2017-11-06

Empanadas er en slags kager der traditionelt er fyldt med en blanding af grøntsager, tun eller kød. Selvom disse er de klassiske fyldninger, kan du dog stort set fylde dem med hvad du har lyst til! Man vælger desuden selv om man vil lave sine empanadas i små mundrette størrelser eller større som en lille pizza. Begge dele er lige almindelige i Spanien.

Opskriften rækker til ca 12 små empanadillas eller 1 stor empanada.

Ingredienser

5 dl Mel
10 g Gær
4 spsk Smør
1⁄2 tsk Salt
1 dl Vand (lunkent)
1 Æg (pisket til pensling)
2 Mellemstore tomater (groft hakkede)
1 Mellemstort løg (groft hakket)
1 Rød peber (groft hakket)
1 Grøn peber (groft hakket)
2 fed Hvidløg (finthakket)
3 spsk Olivenolie
1 drys Salt og peber

Fremgangsmåde

Dej:

1. Udrør gæren i det lunkne vand.

2. Tilsæt smør, salt og mel og ælt godt.

3. Lad dejen hæve lunt og tildækket i en halv time.

Fyld:

1. Varm olien i en medium stor stegepande.

2. Tilsæt løg og hvidløg og steg ved medium høj varme i 2 minutter.

3. Tilføj peber og tomater og skru lidt ned for varmen.

4. Hvis du bruger fisk eller kød tilsættes det nu. Lad blandingen stege videre i ca. 15 minutter.

5. Smag til med salt og peber.

Samling af Empanadas’erne:

1. Forvarm ovnen til 200ºC.

2. Rul dejen ud på en let melet overflade, så den er omkring 3 mm tyk.

3. Skær dejen ud i 12 cirkler.

4. Placer lidt af fylden på halvdelen af pladsen. Det skal ikke nå helt ud til kanterne.

5. Pensel kanterne med lidt pisket æg og fold empanadas’erne på midten. Brug en gaffel til at trykke kanterne sammen.

6. Placer dem på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem i cirka 15 minutter eller indtil de er gylden brune.

7. Server dem frisk fra ovnen eller kolde dagen derpå. De egner sig også fint til nedfrysning.

Bedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 har bedømt denne opskrift

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *