Brunch pandekager

2017-07-04
  • Til: 4 personer
  • Tilberedningstid: 30m

Pandekager og brunch er nærmest blevet identiske med hinanden! til en rigtig weekend brunch hører naturligvis en bunke klassiske brunch pandekager. De tager lidt tid at lave, så hvis ikke man gider at bruge hele formiddagen på at bage pandekager, er den gode nyhed, at de heldigvis kan bages dagen før og varmes op om morgenen, ligesom de sagtens kan fryses ned.

Ingredienser

  • 2 1⁄2 dl Mel
  • 2 spsk Sukker
  • 2 tsk Bagepulver
  • 1⁄2 tsk Salt
  • 2 1⁄2 dl Mælk
  • 2 spsk Fedtstof (fx smeltet smør eller vegetablisk olie)
  • 1 Stort æg
  • Olie (til stegning)

Fremgangsmåde

Trin 1

Forvarm ovnen til ca. 100 grader (lidt mindre hvis du bruger varmluft). Ovnen skal bruges til at holde de bagte pandekager lune.

Trin 2

Bland mel, sukker, bagepulver og salt i en lille skål og sæt den til side.

Trin 3

I en medium stor skål blandes mælk, fedtstof og æg. Tilføj de tørre ingredienser og bland til du har en fin og glat dej (pas dog på med ikke at "overblande").

Trin 4

Opvarm en stor stegepande eller en pandekagepande over medium varme og smør den med lidt olie.

Trin 5

Hæld en passende mængde dej på panden og fordel den med bagsiden af en ske så den dækker hele panden. Steg i 1 til 2 minutter og vend den forsigtigt med en spatel. Steg den yderligere et par minutter til den er brunet på begge sider..

Trin 6

Overfør pandekagerne til en bageplade eller et fad, dæk dem med alufolie og hold dem varme i ovnen. Dejen plejer at række til mellem 12 og 15 pandekager.

Trin 7

Serveres varme med toppings efter eget valg, fx syltetøj, sukker, smør, honning, ahornsirup, chokoladesauce eller andet der falder i din smag.

Bedømmelse

(5 / 5)

5 5 1
Bedøm denne opskrift

1 har bedømt denne opskrift

Lignende opskrifter:
  • Nem pandekage opskrift

  • “Frixuelos” – Spanske pandekager

  • Om fredagspandekagen

  • Amerikanske pandekager med bacon

  • Melon smoothie

    Melon smoothie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *