Brunch

SPONSORERET| 0 kommentarer | On : 3. juli 2017 | Kategori : Brunch

Brunch

Brunch – et herligt ”dansk” ord! Brunch er som de fleste ved en sammentrækning af de to engelske ord breakfast og lunch og betegner altså det måltidsfænomen, der typisk indtages i weekenden på et tidspunkt der er for sent til morgenmad og for tidligt til frokost.

Alt er tilladt

Det interessante ved en brunch er, at der næsten ikke er nogle regler for, hvad måltidet kan bestå af – og så alligevel! En brunch uden æg er ikke en rigtig brunch og der skal også helst være brød, ost, charcuteri, bacon, frugt og gerne lidt sødt i form af muffins eller en pandekage med sirup til at slutte af med. Brunch består med andre ord af en masse små retter og minder på den måde mest af alt om spansk tapas.

Udover de ”obligatoriske” indslag er det også min erfaring, at de fleste caféer (for en brunch spises typisk på en café) med respekt for sig selv har en eller flere specialiteter, som gør, at deres brunch adskiller sig en lille smule fra alle de brunch’er. Det kan være en hjemmelavet smoothie, en tærte, en salat eller en speciel ost, der udgør dette unikke element.

Hvad angår drikkevarer til brunch er reglerne ligeså diffuse. Alt er næsten tilladt! Jeg har aldrig prøvet at drikke øl til min brunch, men bortset fra det er juice, smoothie, søbogård saftevand, vand, danskvand, sodavand, kaffe, the og naturligvis champagne alle blevet indtaget sammen med en brunch.

Fokus på brunch

Denne hjemmeside er dedikeret til opskrifter på retter, der alle vil give mening på de fleste brunchmenuer. Vi mener det er på tide, at brunchen flyttes fra caféen til privaten – i hvert fald en gang imellem når tiden, lysten og ikke mindst de helbredsmæssige forudsætninger (= ingen tømmermænd) er til stede.

Se vores brunch opskrifter her.

Del denne artikel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *